Jeg startede forholdsvis sent med broderiet.

Var nysgerrig efter at erfare, hvad broderi egentlig var og hvorfor så mange kvinder blev bløde i øjnene, når de talte om det.

Opdagede, at udførelsen af broderiet, nålens bevægelse, den rolige rytme og gentagelserne var af stor betydning for oplevelsen af selve håndværket.

Måske handler det også noget om kvindernes historie, hvor broderiet var en fast bestanddel for mange af dem – på godt og ondt.

Jeg opdagede, at den traditionelle tilgang til broderiet, hvor korsstinget er altdominerende, ikke var noget for mig, men at tråd og nål indbyder til mange andre former for påvirkning og udforskning.

Man siger ofte, at broderiet fører ind i et meditativt rum, hvor omverdenen er lukket ude. I virkeligheden synes jeg, at det er en anstrengende affære, hvor kroppen bliver øm og stiv, mens man sidder bøjet over arbejdet og anstrenger både øje og hånd, for at få broderiet til at blive som ønsket.